miljø og sundhed emneoversigt

| tilbage til miljø og sundhed |

Alternativer til dyreforsøg
Antibiotikaresistens
Arbejdsmiljø
Astma, allergi og anden overfølsomhed
Biomarkører/biomonitering
Cancer
Eksponeringsvurdering
Elektromagnetiske felter
Forebyggelse
Forskning
Fostre, børn og miljø
Hjerte-kar-sygdomme
Hormonforstyrrende stoffer
Indemiljø
Interaktioner mellem miljøpåvirkninger,
herunder gen-miljø interaktioner

Kemiske stoffer
Levnedsmidler
Luftforurening
Miljø og sundhed
Mikroorganismer
Mødereferater
Nanomaterialer
Neurotoksikologi
Oksidativt stress
Overvågning
Radon
Reproduktion
Risiko
Skimmelsvampe
Social ulighed
Støj
Uran
Zoonoser
Øvrige artikler


Bemærk at filerne åbner i et nyt vindue

Alternativer til dyreforsøg

Alternativer til dyreforsøg (1/1995)

Antibiotikaresistens

Antibiotiske vækstfremmere (24/2004)
se indholdsfortegnelsen side 2

Resistensovervågning i Danmark - DANMAP (8/1998)

| til top |

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø, inflammation og iskæmisk hjertesygdom (21/2003)
se indholdsfortegnelsen side 2

Computerarbejde (10/1999)

Den relative fugtighed i kontormiljøet - Et tveægget sværd? (31/2006)
se indholdsfortegnelsen side 2

En simpel indsats gav mindre støv i luften hos landmænd (1/2017)
se indholdsfortegnelsen side 2

Erhvervsrelateret luftforurening, ABO fænotype og fedmerisiko (28/2005)
se indholdsfortegnelsen side 2

Første rapport fra Golf-undersøgelsen (8/1998)

Golf-undersøgelsen (5/1997)

Helbred og støj i arbejdsmiljøet (25/2004)
se indholdsfortegnelsen side 2

Hvad gulvstøvet fra kontorbygninger gemte på (33/2007)
se indholdsfortegnelsen side 2

Hyppige mave-tarmsymptomer blandt danske golfkrigsveteraner - hvorfor? (15/2000)

International Congress on Occupational Health (ICOH), 2000 (15/2000)

Indånding af partikler fra luftforurening har en lille, men vigtig, effekt på helbredet(35/2007)
se indholdsfortegnelsen side 2

Kvartære ammoniumforbindelser (26/2004)
se indholdsfortegnelsen side 2

Kønsudvikling hos sønner af gartneriansatte kvinder (03/2008)
se indholdsfortegnelsen side 2

Langvarig støjudsættelse i arbejdet: En risikofaktor for hypertension? (33/2007)
se indholdsfortegnelsen side 2

Luftbårent støv fra biobrændselsanlæg giver inflammation, men ikke DNA-skader, i eksponerede mus (03/2008)
se indholdsfortegnelsen side 2

Mineralsk terpentin - historien om en europæisk arbejdsmiljøgrænseværdi (34/2007)
se indholdsfortegnelsen side 2

MINERVA: Arbejdsmiljø og reproduktion - forskernetværk, databaser og analytisk epidemiologiske studier (03/2013)

Miljø og abort (jubilæumsnummer 2001)
se indholdsfortegnelsen side 2

Miljøbetinget høreskade: Synergistisk interaktion ved samtidig udsættelse for toluen og støj er særlig farlig i forbindelse med impulsholdig støj (2/2009)
se indholdsfortegnelsen side 2

Organiske opløsningsmidler, rygning og kronisk bronkitis. Et epidemiologisk studie blandt 3.387 mænd i Copenhagen Male Study(1/2009)
se indholdsfortegnelsen side 2

Psykosocialt arbejdsmiljø i Folkekirken (20/2002)
se indholdsfortegnelsen side 2

Skifteholdsarbejde, søvnighed og 6-sulfatoxymelatonin (2/2009)
se indholdsfortegnelsen side 2

Smøraroma og livstruende lungeskader (2/2008)
se indholdsfortegnelsen side 2

Tværvidenskabelig forskning i affald og genanvendelse (9/1998)

Vigtigheden af eksponeringskortlægning ved mistænkt arbejdsbetingede kontakteksemer(1/2015)
se indholdsfortegnelsen side 2

| til top |

Astma, allergi og anden overfølsomhed

Abstracts fra temadagen om allergi den 7. marts 2013 (1/2013)
se indholdsfortegnelsen side 2

Allergi og miljø (1/1995)

Center for Miljø og Luftveje (9/1998)

Eksemets epidemiologi - genetisk disposition og personlige konsekvenser (1/2017)
se indholdsfortegnelsen side 2

Filaggrin og hudens reaktion på irritanter - Epidemiologisk og eksperimentelle studier (3/2015)
se indholdsfortegnelsen side 2

Forekomst og konsekvenser af håndeksem hos frisører – resumé af et ph.d.-projekt.(2/2012)
se indholdsfortegnelsen side 2

Fostre, børn og miljø - temanummer (supplement nr. 4, juni 2004)

Gen-miljø interaktioner og risiko for hvæsende vejrtrækning blandt småbørn (2/2010)
se indholdsfortegnelsen side 2

Helbredseffekter af luftforurening - temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø og i indemiljø (supplement nr. 2, maj 2003)

Individuel trafikrelateret luftforurening og astmadebut - et pilotstudie (2/2008)
se indholdsfortegnelsen side 2

Kan kosten påvirke vores risiko for at udvikle allergi (31/2006)
se indholdsfortegnelsen side 2

Kontaktallergi og allergisk kontakteksem blandt danske børn - et landsdækkende multicenter studie (02/2014)
se indholdsfortegnelsen side 2

Kvartære ammoniumforbindelser (26/2004)
se indholdsfortegnelsen side 2

Mikroorganismer i miljø og fødevarer - godt eller dårligt for allergi (23/2003)
se indholdsfortegnelsen side 2

Mikrovesikler kan øge risikoen for kontaktallergi (01/2010)
se indholdsfortegnelsen side 2

Parfumeallergi - diagnose, årsager og livskvalitet (01/2014)
se indholdsfortegnelsen side 2

Phthalater kan øge responset fra allergiske effektorceller (28/2005)
se indholdsfortegnelsen side 2

Stor variation i græspollen er en udfordring i vejledningen til allergikere -
resultater fra ny dansk pollenforskning(2/2013)

se indholdsfortegnelsen side 2

Storkøbenhavn: En væsentlig kilde til birkepollen (34/2007)
se indholdsfortegnelsen side 2

Temanummer om allergi over for kemiske stoffer med fokus på huden (supp1/2016)

Udviklingen i forekomsten af luftvejsallergi i Danmark (15/2000)

Vigtigheden af eksponeringskortlægning ved mistænkt arbejdsbetingede kontakteksemer(1/2015)
se indholdsfortegnelsen side 2

| til top |

Biomarkører/biomonitering

Biologiske markører for passiv rygning blandt småbørn (33/2007)
se indholdsfortegnelsen side 2

Biomarkører - accepterede eller stadig kontroversielle i Danmark (21/2003)
se indholdsfortegnelsen side 2

Biomarkører for eksponering og effekt af gær-selen i det danske PRECISE pilot-interventionsstudie (32/2006)
se indholdsfortegnelsen side 2

Biomonitering af børn. Artikel i Fostre, børn og miljø - temanummer (supplement nr. 4, juni 2004)
se indholdsfortegnelsen side 2

Biomonitering af gravide – studier af eksponeringer og effekter i navlesnorsblod (03/2010)
se indholdsfortegnelsen side 2

Biomonitering i Danmark - en mulighed som del af et EU program (33/2007)
se indholdsfortegnelsen side 2

Center for Miljørelateret Kræft (CEMIK) (jubilæumsnummer 2001)
se indholdsfortegnelsen side 2

Er lav DNA reparationsevne en risikofaktor for lungekræft (33/2007)
se indholdsfortegnelsen side 2

Flavonoider som biomarkør for indtaget af frugt og grønt. - Et alternativ til kostregistrering (24/2004)
se indholdsfortegnelsen side 2

Sundhedsmæssige virkninger af 6-om-dagen (jubilæumsnummer 2001)
se indholdsfortegnelsen side 2

Temanummer om biomonitering, oktober 2009

  • Biomarkører for tidlige effekter - status og fremtid for anvendelse i kliniske og epidemiologiske sammenhænge.

  • Biologiske målinger og arbejdsmiljø

  • Biomonitering og fødevarer

  • Overvågning af miljøet i relation til menneskers eksponering

  • Reproduktionsforstyrrelse og perfluorinerede kemikalier

  • Forurening i Arktis. Monitering af niveauer og effekter i arktiske rovdyr

  • Biomonitering i Grønland. Humane biomarkører - eksponering og effekter.

  • KRAM-undersøgelsen

  • Biomonitering af gravide

  • Sundhedseffekter af fysisk aktivitet hos børn: Hvilke tiltag kan foreslås?

  • CAMB - Copenhagen Aging and Midlife Biobank. Perspektiver for fremtidig forskning.

  • Dansk deltagelse i COPHES og DEMOCOPHES

  • se indholdsfortegnelsen side 2

    | til top |

    Cancer

    ABO fænotyper og prædiktorer for lungecancermortalitet - Copenhagen Male Study (01/2009)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Er lav DNA reparationsevne en risikofaktor for lungekræft (33/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Center for Miljørelateret Kræft (CEMIK) (jubilæumsnummer 2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Effekten af kostens phytoøstrogener på kræft og atherosclerose i dyremodeller (27/2005)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Elektromagnetiske felter og kræft - en status (14/2000)

    En polymorfi i GPX1 genet er associeret med ændret GPX aktivitet i forbindelse med alkolholindtag og rygning samt øget risiko for brystkræft (31/2006)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Gen-miljøinteraktioner, der modificerer risikoen for lungekræft(1/2009)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Gen-miljø interaktioner modificerer risikoen for brystkræft i forbindelse med alkoholforbrug (35/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Genetisk bestemte forskelle i antioxidant enzymaktivitet er ikke associeret med risiko for brystkræft (1/2017)

    Genetiske variationer i gener, der er involveret i oksidativt stress som risikofaktor for brystkræft (22/2003)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Kost, kræft og helbred - en befolkningsundersøgelse og biologisk bank i Danmark (11/1999)

    Kroppens forsvar mod DNA-skader påvirker kræftrisikoen (15/2000)

    Lungekræft, rygning og miljøfaktorer (4/1996)

    Miljømedicinsk forskning på kræftområdet 2000-2002, supplement nr. 5, november 2005 (PDF 0,97 MB)

    Mobiltelefoner og kræft - en status (16/2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Ny screeningsmetode til identifikation af brystkræftfremkaldende kemikalier (3/2015)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Partikulær luftforurening, oksidativ beskadigelse af DNA og risiko for udvikling af kræft (2/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    PFOA & PFOS: Eksponering og kræftrisiko - resume af et ph.d. projekt (3/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Risikofaktorer for udviklingen af brystkræft i Kost, kræft og helbred kohorten (26/2004)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Radon i boligen og cancer hos børn (03/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    | til top |

    Eksponeringsvurdering - temanummer

    Supplement nr. 7, september 2007

  • Adresser, GIS og beregningsmodeller i miljø-epidemiologisk eksponeringsbestemmelse - en introduktion

  • Modellering af radon i danske hjem

  • Modellering af udsættelse for luftforurening

  • Biomarkører, biomonitering og biobanker som redskaber i eksponeringsvurdering

  • Estimering af eksponering for mikroorganismer i forbindelse med risikovurdering

  • Eksponeringsvurderinger i forbindelse med risikovurdering af kemiske stoffer

  • Eksponeringsvurdering - et centralt element for regulering af kemikalier under REACH

  • Samtidig eksponering for flere hormonforstyrrende stoffer i eksperimentelle undersøgelser - en farlig cocktail?

  • se indholdsfortegnelsen side 2

    Elektromagnetiske felter

    Elektromagnetiske felter og kræft - en status (14/2000)

    Mobiltelefoner og kræft - en status (16/2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Risiko for sygdomme i centralnervesystemet blandt brugere af mobiltelefoner - en dansk kohorteundersøgelse (02/2009)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Forebyggelse

    Interventionsundersøgelser af vitamin C og anthocyaniners effekt på oxidative skader i humane leukocytter (25/2004)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Miljø og sundhed hænger sammen - Regeringens nye strategi og handlingsplan for miljøfaktorer og sundhed (22/2003)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Miljømedicinsk viden og prioritering af forebyggelse (5/1997)

    | til top |

    Forskning

    Forskningsbehov inden for miljø og sundhed (01/2010)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Fostre, børn og miljø

    Abstracts fra årsmødet om fostre, børn og miljø den 14. maj 2013 (1/2013)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Alkohol og graviditet (01/2012)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Biologiske markører for passiv rygning blandt småbørn (33/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Børn og støj: eksponering og effekter (19/2002)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Børn og ufødtes udsættelse og overfølsomhed over for kemiske stoffer (17/2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Et eksponeringsstudie af gravide kvinder og deres ufødte børn for bromerede flammehæmmere(1/2010)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Five Years of Epidemiology and Adventures in Southern Europe (01/2015)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Fostre, børn og miljø - temanummer (supplement nr. 4, juni 2004)

    Genotyper og risiko for dødfødsel (34/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Gen-miljø interaktioner og risiko for hvæsende vejrtrækning blandt småbørn (2/2010)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Genotyper og risiko for dødfødsel (34/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Kønsudvikling hos sønner af gartneriansatte kvinder (03/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Policy Interpretation Network on Children's Health and Environment (33/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Radon i boligen og cancer hos børn (03/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Øger stress effekten af kemisk udsættelse i graviditeten? Erfaring fra 36 dyrestudier (01/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    | til top |

    Hjerte-kar-sygdomme

    Akutfaserespons i lungerne - en mulig mekanistisk forklaring på partikelforårsaget hjerte-kar-sygdom (03/2013)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Arbejdskrav, fysisk aktivitet i fritiden og kondital (03/2010)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Arbejdsmiljø, inflammation og iskæmisk hjertesygdom (21/2003)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Effekt af plantesteroler på udviklingen af åreforkalkning (31/2006)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Effekten af kostens phytoøstrogener på kræft og atherosclerose i dyremodeller (27/2005)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Den funktionelle polymorfi NFKB1 ATTG ins/del er associeret med øget risiko for hjerte-kar-sygdom. (02/2012)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Langvarig støjudsættelse i arbejdet: En risikofaktor for hypertension? (33/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Mulige årsager til sociale uligheder i risiko for iskæmisk hjertesygdom (12/1999)

    Opinion on Risk Assessment on Indoor Ait Quality - ny Eu rapport(34/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Overrisiko for iskæmisk hjertesygdom i lave socialgrupper - hvorfor? (20/2002)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Polyphenoler fra frugt og grønt og forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom (3/2009)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Støj fra vejtrafik øger risikonen for at få et slagtilfælde (02/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    | til top |

    Hormonforstyrrende stoffer

    Blandinger af hormonaktive plantestoffer øger østrogenproduktionen samt påvirker dannelsen af fedtceller(02/2012)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Conazol-svampemidler - optag og hormonforstyrrende effekter, et ph.d. studie(01/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Effekter på hjernens udvikling og funktion efter udsættelse for kemiske stoffer med hormonlignende virkninger (23/2003)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Effects of combined exposure to anti-androgens on development and sexual dimorphic behaviour in rats - et ph.d. projekt (3/2009)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hormonforstyrrende effekter af anvendte pesticider fra forskellige pesticidgrupper (HOPE)(1/2013)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hormonforstyrrende stoffer. Er de årsag til sundhedsskader hos mennesker? (jubilæumsnummer 2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hormonforstyrrende stoffer og sædkvalitet. Hvad siger epidemiologien? (21/2003)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hormonforstyrrende stoffers indflydelse på skjoldbruskkirtelhormonerne, samt på hjernens udvkling på rotter (3/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hormonforstyrrende stoffers lange vej mod forbud – eksemplet bisphenol A(02/2010)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Human reproduktion og eksponering for organoklorforbindelser i Grønland og 3 europæiske lande - resultater fra INUENDO studiet (3/2009)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hvad sker der når mennesker udsættes for en cocktail af hormonforstyrrende stoffer (30/2006)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Internationalt symposium om "Environmental Endocrine Disruptors", december 1999 i Kobe, Japan (13/2000)

    Kønsudvikling hos sønner af gartneriansatte kvinder (03/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Mandlig reproduktion og kemiske stoffer med østrogenlignende effekter (1/1995)

    Nyt center for hormonforstyrrende stoffer(1/2009)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Parabener - er de farlige?(1/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    PFOA & PFOS: Eksponering og kræftrisiko - resume af et ph.d. projekt (3/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Review og dyrestudium: Kan hormonforstyrrende kemikalier øge risikoen for fedme(1/2009)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Små koncentrationer af hormonforstyrrende stoffer kan være langt mere potente end høje doser.(3/2012)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    | til top |

    Indemiljø

    Betydningen af skimmelsvampevækst for indemiljø og sundhed (6/1997)

    Den relative fugtighed i kontormiljøet - Et tveægget sværd? (31/2006)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    En simpel indsats gav mindre støv i luften hos landmænd (1/2017)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Er legionærsygdom mere almindelig end vi tror og hvordan smittes de fleste patienter? (25/2004)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Et eksponeringsstudie af gravide kvinder og deres ufødte børn for bromerede flammehæmmere(1/2010)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Eksponering for brænderøg i et rekonstrueret hus fra vikingetiden (01/2015)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Exposure to ultrafine particles in Danish homes (03/2013)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Fina och ultrafina partiklar i inomhusluft (23/2003)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Forskellig sammensætning af bakterier og svampe i støv der udløser luftvejssyndromet ODTS og i referencestøv (01/2016)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Forskningsprogrammet "Skimmelsvampe i bygninger" (16/2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Frigivelse af små svampepartikler og svampesporer fra fugtskadede byggematerialer (26/2004)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Helbredseffekter af luftforurening - temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø og i indemiljø (supplement nr. 2, maj 2003)

    Hvad gulvstøvet fra kontorbygninger gemte på (33/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Indendørs luftforurening i rekonstruerede jernalderhuse (11/1999)

    Indeklima og psykosocialt arbejdsmiljø i celle-, flerpersons- og storrrumskontorer (29/2005)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Indoor Air 2002 - kongresberetning (19/2002)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Indoor environmental factors and health effects among children in Bulgaria and Denmark (01/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Inflammatorisk potentiale i støv og association til Bygnings Relaterede Symptomer (14/2000)

    Kemien i indeklimaet (26/2004)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Kemisk forklaringsmodel for øjen- og luftvejseffekter i indeklimaet (18/2002)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Luftbårne partikler og sundhed - Hvilke partikler? (24/2004)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Mennesket og indeklimaet (1/1995)

    Moderne indeklimaforskning i Danmark fra 1962 til begyndelsen af 1990erne: en øjenvidnerapport (02/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Moderne indeklimaforskning i Danmark fra begyndelsen af 1990erne til dato: En øjenvidnerapport (03/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Mykotoksiner og biologisk aktive stoffer i vandskadede bygninger (10/1999)

    Ny landsomfattende dansk radon undersøgelse (16/2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Nyt dansk projekt om human eksponering for alternative bromerede flammehæmmere NOFlame) (3/2014)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Omfanget af problemer med mug og fugt i danske hjem (22/2003)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Opinion on Risk Assessment on Indoor Ait Quality - ny EU rapport(34/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Partikelkilder i indeklimaet – luftvejssymptomer, lungefunktion og atopiske markører, et ph.d. projekt (03/2010)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Ph.d.-projekt om måling af luftforurening i danske boliger og interaktion mellem ozon og støv(01/2014)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Phthalate metabolites in urine and asthma, allergic rhinoconjunctivitis and atopic dermatitis in preschool children (1/2015)

    Radon i boliger (2/1996)

    Referat af temadag om indeklima den 21. marts 2012. (02/2012)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Skimmelsvampe i gulvstøv - et særligt problem i mekanisk ventilerede rum (02/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Skimmelsvampe og helbredet (19/2002)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Skoleundersøgelsen i København. Ph.d. afhandling (13/2000)

    Støv fra kontormiljøer og indeklimasymptomer (29/2005)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Temanummer om indemiljø, supplement nr. 6, maj 2006 (PDF 1,32 MB)

    Vinduer og dagslys (12/1999)

    Vores liv med indeklima (01/2015)

    Vurdering af VOCer i indemiljøluften I: Sundhedseffekter og oplæg om pragmatiske guidelines (29/2005)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Vurdering af VOCer i indemiljøluften II: Lugt-luftkvalitetens betydning (30/2006)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    WHOs nye indeklimanorm for formaldehyd (1/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    | til top |

    Interaktioner mellem miljøpåvirkninger, herunder gen-miljø interaktioner

    Den funktionelle polymorfi NFKB1 ATTG ins/del er associeret med øget risiko for hjerte-kar-sygdom. (02/2012)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    En polymorfi i GPX1 genet er associeret med ændret GPX aktivitet i forbindelse med alkolholindtag og rygning samt øget risiko for brystkræft (31/2006)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Gen-miljøinteraktioner, der modificerer risikoen for lungekræft(1/2009)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Gen-miljø interaktioner modificerer risikoen for brystkræft i forbindelse med alkoholforbrug (35/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Genetiske variationer i gener, der er involveret i oksidativt stress som risikofaktor for brystkræft (22/2003)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Gen-miljø interaktion i udviklingen af kroniske sygdomme (19/2002)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Gen-miljø interaktioner og risiko for hvæsende vejrtrækning blandt småbørn (2/2010)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Små genetiske variationer mennesker imellem - hvad betyder de(t)? (jubilæumsnummer 2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    | til top |

    Kemiske stoffer

    A systems biology approach to identify potential health risk from chemical exposure (1/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Amalgamfyldninger i tænderne (7/1998)

    Butyltinforbindelser - en risiko for danskere? (15/2000)

    Bliver småt elektronikaffald håndteret korrekt?(03/2012)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Conazol-svampemidler - optag og hormonforstyrrende effekter, et ph.d. studie(01/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Dioxin-like potential of environmental compounds (3/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Effekter på hjernens udvikling og funktion efter udsættelse for kemiske stoffer med hormonlignende virkninger (23/2003)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Effects of combined exposure to anti-androgens on development and sexual dimorphic behaviour in rats - et ph.d. projekt (3/2009)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Et eksponeringsstudie af gravide kvinder og deres ufødte børn for bromerede flammehæmmere(1/2010)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Fokus på faldende sædkvalitet - kan eksponering for perfluoralalkylsyrer være en medvirkende faktor? (1/2010)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hexabromcyclododecan (HBCDD) - en miljøfarlig bromeret flammehæmmer på vej til at blive forbudt (1/2014)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hormonforstyrrende stoffer. Er de årsag til sundhedsskader hos mennesker? (jubilæumsnummer 2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hormonforstyrrende stoffer og sædkvalitet. Hvad siger epidemiologien? (21/2003)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hormonforstyrrende stoffers indflydelse på skjoldbruskkirtelhormonerne, samt på hjernens udvkling på rotter (3/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hormonforstyrrende stoffers lange vej mod forbud – eksemplet bisphenol A(02/2010)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hoste- og histaminrespons hos patienter med slimhindesymptomer relateret til parfume(35/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Human reproduktion og eksponering for organoklorforbindelser i Grønland og 3 europæiske lande - resultater fra INUENDO studiet (3/2009)

    Hvad sker der når mennesker udsættes for en cocktail af hormonforstyrrende stoffer (30/2006)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hvorfor kan brugen af imprægneringsmidler på sprayform give lungeskader? (01/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Internationalt symposium om "Environmental Endocrine Disruptors", december 1999 i Kobe, Japan (13/2000)

    Kan fisk og skaldyr spises efter et oliespild på havet(28/2005)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Kemi, anvendelse, forekomst og effekter af perfluoralkylsyrer (PFOS, PFOA etc.) - en ny type miljøgifte(28/2005)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Kemi på arbejdet: find toksikologien på internettet (02/2016)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Kvartære ammoniumforbindelser (26/2004)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Kønsudvikling hos sønner af gartneriansatte kvinder (03/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Mandlig reproduktion og kemiske stoffer med østrogenlignende effekter (1/1995)

    Miljøgifte påvirker raske børns evne til at danne antistoffer mod de forebyggende børnevacciner (01/2012)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Mineralsk terpentin - historien om en europæisk arbejdsmiljøgrænseværdi (34/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Nyt dansk projekt om human eksponering for alternative bromerede flammehæmmere NOFlame) (3/2014)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Organiske opløsningsmidler, rygning og kronisk bronkitis. Et epidemiologisk studie blandt 3.387 mænd i Copenhagen Male Study(1/2009)

    Parabener - er de farlige? (1/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Persistente organiske forbindelser og mandlig reproduktiv sundhed(3/2014)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Pesticider i dansk grundvand og i vandværkernes boringskontrol (29/2005)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    PFOA & PFOS: Eksponering og kræftrisiko - resume af et ph.d. projekt (3/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Phthalater kan øge responset fra allergiske effektorceller (28/2005)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Phthalater og luftvejsallergi - en musemodel til risikovurdering af kemiske stoffer (35/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Phthalaters effekt på immunsystemet. Struktur-aktivitets relationer (32/2006)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Polybromerede diphenyl ethere (PBDE) og perfluorerede alkylforbindelser (PFAS)
    i gravide kvinders blod - nye resultater fra Odense Børnekohorte (02/2015)

    se indholdsfortegnelsen side 2

    Predictors of Polychlorinated Biphenyl Concentrations in Adipose Tissue (02/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Reproduktive forstyrrelser hos mennesker udsat for persistente organoklorforbindelser (29/2005)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Review og dyrestudium: Kan hormonforstyrrende kemikalier øge risikoen for fedme(1/2009)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Risiko for Parkinsons sygdom: Mangan og pesticider (31/2006)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Sammenhæng mellem PFOA/S i blodet og kolesterolniveau hos danskerne(2/2013)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Sammenhæng mellem prænatal eksponering for perfluorerede stoffer
    og sædkvalitet og kønshormomniveauer i en kohorte af unge danske mænd (2/2013)

    se indholdsfortegnelsen side 2

    Toksiske effekter af imprægneringssprayprodukter. Mekanismer og forebyggelse.(3/2014)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Undersøgelse af DNA skader forårsaget af miljømedicinske eksponeringer ved comet metoden (27/2005)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    WHOs nye indeklimanorm for formaldehyd (1/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    | til top |

    Levnedsmidler

    Bacillus weihenstephanensis – en opportunistisk patogen bakterie som kan vokse i et køleskab (32/2006)

    Befolkningsundersøgelserne i Grønland (29/2005)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Biomarkører for eksponering og effekt af gær-selen i det danske PRECISE pilot-interventionsstudie (32/2006)

    De onde bakterier i maden (jubilæumsnummer 2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Effekten af kostens phytoøstrogener på kræft og atherosclerose i dyremodeller (27/2005)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Er det fedt med sukker? (25/2004)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Flavonoider som biomarkør for indtaget af frugt og grønt. - Et alternativ til kostregistrering (24/2004)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Høj saltindtagelse og risiko for bronkitis - et ti-års opfølgningstudie i Copenhagen Male Study (01/2012)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Kan fisk og skaldyr spises efter et oliespild på havet(28/2005)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Kan kosten påvirke vores risiko for at udvikle allergi (31/2006)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Kilder og niveauer af kemiske fødevareforureninger (35/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Kost, kræft og helbred - en befolkningsundersøgelse og biologisk bank i Danmark (11/1999)

    Levnedsmiddelbårne bakterielle infektioner (1/1995)

    Levnedsmiddeltoksikologiske udfordringer i det 21. århundrede (4/1996)

    Opklaring af fødevarebårne udbrud (3/2009)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Polyphenoler fra frugt og grønt og forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom (3/2009)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Risikovurdering i levnedsmidler (18/2002)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Status for zoonotisk bakteriel gastroenteritis i Danmark (14/2000)

    Sundhedsmæssige virkninger af 6-om-dagen (jubilæumsnummer 2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Sundhedsmæssige virkninger af 6-om-dagen (20/2002)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    | til top |

    Luftforurening

    Center for Miljørelateret Kræft (CEMIK) (jubilæumsnummer 2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Deterministiske metoder giver bedre bestemmelse af luftforurening og eksponering end statistiske metoder i epidemiologisk studie i New York (35/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Dræbertågen i London for 50 år siden og ny europæisk forskning i helbredseffekter af luftforurening (21/2003)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    EVA - Et modelsystem til estimering af eksterne omkostninger relateret til luftforurening (01/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Helbredseffekter af luftforurening - temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø og i indemiljø (supplement nr. 2, maj 2003)

    Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år (1979-2015) (1/2016)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hvor meget luftforurening udsættes vi for? (17/2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Individuel trafikrelateret luftforurening og astmadebut - et pilotstudie (2/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Kardiovaskulære og respiratoriske helbredseffekter af eksponering for partikelforurening (3/2014)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Luftbårent støv fra biobrændselsanlæg giver inflammation, men ikke DNA-skader, i eksponerede mus (03/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Luftbårne partikler og sundhed - Hvilke partikler? (24/2004)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Luften på din vej (1/2016)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Luftforureningens historie - fra røg i hytten til drivhuseffekt (27/2005)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Luftforureningsflygtninge og grøn omstilling i Kina (1/2017)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Modeller for luftkvalitetseksponering (9/1998)

    Ny viden om partikler fra brændeovne og vejtrafik i Danmark (27/2005)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Partikulær luftforurening, oksidativ beskadigelse af DNA og risiko for udvikling af kræft (2/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Personlig udsættelse for ultrafine partikler og biologiske effekter (28/2005)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Risikovurdering af den industrielle luftforurening i South Durban, Sydafrika.(01/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Road pricing og luftforurening(1/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Stor variation i græspolen er en udfordring i vejledninger til allergikere - resultater fra ny dansk forskning (2/2013)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Storkøbenhavn: En væsentlig kilde til birkepollen (34/2007)

    Sundhedsskader fra små partikler i byluft (6/1997)

    Third International Conference on Environmental Health (ICEH), Hannover, 1.-4. oktober 2000 (15/2000)

    Udviklingen i luftforureningen i Danmarkk - myter, fakta og perspektiver (01/2016)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Valg af grøn cykelrute gennem byen (01/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Åreforkalning og funktionsforstyrrelse af arterier efter udsættelse for forbrændingspartikler og nanopartikler (01/2016)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    | til top |

    Mikroorganismer

    Bacillus weihenstephanensis – en opportunistisk patogen bakterie som kan vokse i et køleskab (32/2006)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    De onde bakterier i maden (jubilæumsnummer 2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Er legionærsygdom mere almindelig end vi tror og hvordan smittes de fleste patienter? (25/2004)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hospitalshygiejne og klinisk mikrobiologi i Litauen - et dansk/litauisk udviklingsprojekt (4/1996)

    Identifikation og detektion af bakterier fra Bacillus cereus gruppen (jubilæumsnummer 2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Levnedsmiddelbårne bakterielle infektioner (1/1995)

    Mikrobiologi og epidemiologi - hånd i hånd (21/2003)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Mikrobiologisk risikovurdering (7/1998)

    Mikroorganismer i miljø og fødevarer - godt eller dårligt for allergi (23/2003)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Opklaring af fødevarebårne udbrud (3/2009)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Status for zoonotisk bakteriel gastroenteritis i Danmark (14/2000)

    Udnyttelse af bakteriers funktioner i det terrestriske miljø (20/2002)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    | til top |

    Miljø og sundhed

    Hvad betyder miljøet for sundheden - globalt og i Danmark(1/2010)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Klimaforandringer i et folkesundhedsperspektiv (32/2006)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Miljøet påvirker vores sundhed (30/2006)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    | til top |

    Mødereferater

    CLEAR-projektet, afsluttende konference (03/2013)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Dansk konference om forskningsformidling: Den nødvendige og svære balancegang. (30/2006)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Dræbertågen i London for 50 år siden og ny europæisk forskning i helbredseffekter af luftforurening (21/2003)

    Indoor Air 2002 - kongresberetning (19/2002)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Indtryk fra Nanotoxicology 2010 (02/2010)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    International Congress on Occupational Health (ICOH), 2000 (15/2000)

    Internationalt symposium om "Environmental Endocrine Disruptors", december 1999 i Kobe, Japan (13/2000)

    Referat af temadag om indeklima den 21. marts 2012. (02/2012)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Temadag om PCB i bygninger (01/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Third International Conference on Environmental Health (ICEH), Hannover, 1.-4. oktober 2000 (15/2000)

    | til top |

    Nanomaterialer

    Akutfaserespons i lungerne - en mulig mekanistisk forklaring på partikelforårsaget hjerte-kar-sygdom (03/2013)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Dansk Center for Nanosikkerhed (02/2012)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Fysisk-kemiske egenskaber ved kulstofnanorør forudsiger inflammation og DNA-skade i lungerne (02/2016)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hvor langt er vi nået? Status over forskning i nanosikkerhed (03/2015)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Indtryk fra Nanotoxicology 2010 (02/2010)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    ITS-NANO -en interessentdrevet intelligent forskningsstrategi for testning af nanomaterialer (02/2014)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Klassifikation af forskellige fibre, herunder kulstof-nanorør, som karcinogener (01/2015)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Kroppens reaktion på lungeeksponering for forskellige
    typer af kulstofnanorør - et studie i mus (02/2015)

    se indholdsfortegnelsen side 2

    Nanofilm-sprayprodukter: Kemi, eksponering og helbredseffekter (02/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    "NANOKEM"- Nanopartikler i farve- og lakindustrien - eksponering og toksiske effekter (01/2012)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Nanopartikler i arbejdsmiljøet - en risiko for mandlig frugtbarhed?(02/2015)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Nanopartikler - mangfoldige anvendelser og mulige miljøpåvirkninger(1/2013)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Nye metoder til vurdering af eksponeringsfaren for tekniske nanopartikler (1/2010)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Oxidativt beskadiget DNA i rotter eksponeret oralt med C60-fullerener og kulstof-nanorør (2/2009)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Regulering og risikohåndtering af nanomaterialer i EU og i DK (2/2012)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Toksikologisk forskning i nanomaterialer (2/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Udsættelse for nanopartikler i drægtighedsperioden og effekter på afkommet: resultater fra en dyremodel (01/2012)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Understanding and assessing potential environmental risks of nanomaterials: Emerging tools for emerging risks - a PhD project (1/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Øger indånding af (nano)partikler risikoen for hjerte-kar-sygdom?(1/2013)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Åreforkalning og funktionsforstyrrelse af arterier efter udsættelse for forbrændingspartikler og nanopartikler (01/2016)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Neurotoksikologi

    Effekter på hjernens udvikling og funktion efter udsættelse for kemiske stoffer med hormonlignende virkninger (23/2003)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Fostre, børn og miljø - temanummer (supplement nr. 4, juni 2004)

    HjerneÅret 1997 - neurotoksikologi (5/1997)

    Neurotoksikologi (2/1996)

    Risiko for Parkinsons sygdom: Mangan og pesticider (31/2006)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    | til top |

    Oksidativt stress

    Miljøfaktorer og oksidativt stress (9/1998)

    Genetiske variationer i gener, der er involveret i oksidativt stress som risikofaktor for brystkræft (22/2003)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    | til top |

    Overvågning

    SOP-ELI og Miljø-SOP (1/1995)

    | til top |

    Radon

    Ny landsomfattende dansk radon undersøgelse (16/2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Radon i boligen og cancer hos børn (03/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Radon i boliger (2/1996)

    | til top |

    Reproduktion

    Effects of combined exposure to anti-androgens on development and sexual dimorphic behaviour in rats - et ph.d. projekt (3/2009)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Effects on male reproductive function of phthalates and other environmental xenobiotics in humans (2/2016)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Fokus på faldende sædkvalitet - kan eksponering for perfluoralalkylsyrer være en medvirkende faktor? (1/2010)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hormonforstyrrende stoffer. Er de årsag til sundhedsskader hos mennesker? (jubilæumsnummer 2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hormonforstyrrende stoffer og sædkvalitet. Hvad siger epidemiologien? (21/2003)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Human reproduktion og eksponering for organoklorforbindelser i Grønland og 3 europæiske lande - resultater fra INUENDO studiet (3/2009)

    Hvad sker der når mennesker udsættes for en cocktail af hormonforstyrrende stoffer (30/2006)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Internationalt symposium om "Environmental Endocrine Disruptors", december 1999 i Kobe, Japan (13/2000)

    Kan overvægtige mænd forbedre deres sædkvalitet ved vægttab? (01/2012)

    Kønsudvikling hos sønner af gartneriansatte kvinder (03/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Mandlig reproduktion og kemiske stoffer med østrogenlignende effekter (1/1995)

    MINERVA: Arbejdsmiljø og reproduktion - forskernetværk, databaser og analytisk epidemiologiske studier (03/2013)

    Mødres alkoholindtag under graviditet og sønners sædkvalitet(1/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Persistente organiske forbindelser og mandlig reproduktiv sundhed(3/2014)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Reproduktive forstyrrelser hos mennesker udsat for persistente organoklorforbindelser (29/2005)

    Sammenhæng mellem prænatal eksponering for perfluorerede stoffer
    og sædkvalitet og kønshormomniveauer i en kohorte af unge danske mænd (2/2013)

    se indholdsfortegnelsen side 2

    | til top |

    Risiko

    A systems biology approach to identify potential health risk from chemical exposure (1/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Evaluering af metoder til risikovurdering af kombinationseffekter og etablering af PBTK/TD modeller for pesticider - et ph.d.-projekt. (3/2012)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Forsigtighedsprincippet (18/2002)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Hvordan forudsiger vi kemikaliers toksicitet hos mennesker?(2/2015)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Mikrobiologisk risikovurdering (7/1998)

    Opinion on Risk Assessment on Indoor Ait Quality - ny EU rapport(34/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Oplevelse af risici - rapport fra en arbejdsgruppe (supplement nr. 1, 2001)

    Phthalater og luftvejsallergi - en musemodel til risikovurdering af kemiske stoffer (35/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Risikohåndtering - principper og muligheder (13/2000)

    Risikoinformation om mobiltelefoni(1/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Risikokommunikation - fra "public deficiency" til gensidig dialog (12/1999)

    Risikooplevelse som determinant ved miljømedicinsk risikoanalyse (28/2005)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Risikovurdering af kemiske stoffer (3/1996)

    Risikovurdering i levnedsmidler (18/2002)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Risikovurderinger. Hvad er SMFs rolle? (2/1996)

    Understanding and assessing potential environmental risks of nanomaterials: Emerging tools for emerging risks - a PhD project(1/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    | til top |

    Skimmelsvampe

    Betydningen af skimmelsvampevækst for indemiljø og sundhed (6/1997)

    Forskningsprogrammet "Skimmelsvampe i bygninger" (16/2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Frigivelse af små svampepartikler og svampesporer fra fugtskadede byggematerialer (26/2004)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Inflammatorisk potentiale i støv og association til Bygnings Relaterede Symptomer (14/2000)

    Indoor Air 2002 - kongresberetning (19/2002) (PDF)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Mykotoksiner og biologisk aktive stoffer i vandskadede bygninger (10/1999)

    Omfanget af problemer med mug og fugt i danske hjem (22/2003)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Skimmelsvampe i gulvstøv - et særligt problem i mekanisk ventilerede rum (02/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Skimmelsvampe og helbredet (19/2002)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Skoleundersøgelsen i København. Ph.d. afhandling (13/2000)

    | til top |

    Social ulighed

    Mulige årsager til sociale uligheder i risiko for iskæmisk hjertesygdom (12/1999)

    Overrisiko for iskæmisk hjertesygdom i lave socialgrupper - hvorfor? (20/2002)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Social gradient i allostatisk belastning blandt midaldrende danskere (02/2015)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Støj

    Abstracts fra temadagen Noise and Health (3/2012)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Arbejdsstøj og hjerte-kar-sygdomme? (01/2014)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Børn og støj: eksponering og effekter (19/2002)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Er der for meget støj i børn og unges fritidsliv (32/2006)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Helbred og støj i arbejdsmiljøet (25/2004)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Langvarig støjudsættelse i arbejdet: En risikofaktor for hypertension? (33/2007)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Miljøbetinget h&osllash;reskade: Synergistisk interaktion ved samtidig udsættelse for toluen og støj er særlig farlig i forbindelse med impulsholdig støj (2/2009)

    Støj fra vejtrafik øger risikoen for at få et slagtilfælde (02/2011)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    | til top |

    Uran

    Bestemmelse af uranindtag (16/2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Zoonoser

    Campylobacter i Danmark – bekæmpelse, human risiko og smittekilder (2001-2010) (3/2012)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    De onde bakterier i maden (jubilæumsnummer 2001)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Levnedsmiddelbårne bakterielle infektioner (1/1995)

    Opklaring af fødevarebårne udbrud (3/2009)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Status for zoonotisk bakteriel gastroenteritis i Danmark (14/2000)

    Udbrud med listeria forårsaget af rullepølse, sommeren 2014 (01/2015)

    | til top |

    Øvrige artikler

    Forskningens døgn - forskningsformidling i øjenhøjde (03/2008)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    Helbredseffekter af vedvarende energi - temanummer, supplement nr. 1, oktober 2011

  • EVA - en metode til kvantificering af sundhedseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening

  • Helbredseffekter af brænderøgspartikler – resumé af et ph.d.-projekt

  • Luftvejseffekter af brænderøg – kontrollerede eksponeringsstudier

  • Effekter af brænderøgspartikler på hjertekarsystemet - resume af et ph.d.-projekt

  • Helbredseffekter af organisk støv på flis- og halmfyrede kraftvarmeværker

  • Toksikologiske aspekter af arbejdsmiljøpåvirkninger på halm- og træflisfyrede værker

  • Vindmøllestøjs betydning for helbredet

  • se indholdsfortegnelsen side 2

    Krebsdyr i dansk grundvand og i danske vandforsyningsanlæg (02/2016)
    se indholdsfortegnelsen side 2

    | til top | tilbage til miljø og sundhed |



    ©2008 Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed